Månedsarkiv: oktober 2017

Arbejdstur til Tenerife

OBS OBS OBS: Turen blev desværre ikke til noget i denne omgang. Måske en anden god gang 🙂

 

I løbet af de sidste 5 år har jeg været afsted på arbejdsture til London, Barcelona og Malaga, og hver gang jeg har været afsted har det rykket min forretning og mit liv rigtig meget.

Så nu tager jeg afsted på arbejdstur til Tenerife til d. 26. januar – 2 februar 2018. Vil du med?

Hvorfor Tenerife?

Tenerife er det sydligste sted i EU og derfor også det varmeste 🙂 Helt varmt bliver det nok ikke, men en 20 grader med opvarmet pool er jo også okay når det er koldt og gråt herhjemme 🙂

Hvad laver man på sådan en tur?

Vi arbejder, netværker og hygger os. Vi deler gode tips, kommer med input til problemstillinger, giver feedback og vender tingene med ligesindende.

Rent praktisk vil der i løbet af dagen være en eller anden ting (et oplæg, en feedback-session eller noget i den stil) og resten af tiden kan man arbejde som man vil.

Turen er særligt god til at komme lidt væk fra det daglige ræs, få et overblik over alle de ting man er i gang med og strukturere så man kommer hjem med fornyet energi – samt 1.000 nye ideer efter en uge med mennesker i samme båd.

Jeg har aldrig mødt nogen der har fortrudt en arbejdstur – men mange (inkl. mig selv) der siger det er det bedste de har gjort for dem selv og deres forretning.

Hvordan rent praktisk?

Turen koster 6500+moms (kan trækkes fra) og alt er inkluderet når først vi er dernede.

Vi mødes i lufthavnen fredag d. 26 (flybilletter kan fås for 2599 tur/retur). Vi skal nok alle med ca. samme fly.

Vi siger farvel igen fredag d. 2  i lufthavnen og skal sikkert alle med flyet kl. 10

Man tager morgenmad i køkkenet når man vågner, og der kommer en kok og laver frokost og aftensmad.

Der er snacks, sodavand, energidrink, øl og vin og hvad man ellers skal bruge for at arbejde effektivt.

Der er internet dernede, men erfaringen siger at sommerhus-internet er ret dårligt, så man skal nok bruge sit eget 4G-netværk med mobildeling (tak EU).

Hvem er turen for?

Hvis du har et åbent sind og din egen forretning er turen her noget for dig. Du skal ikke tænke over hvis du ikke har været med på en arbejdstur før eller ikke kender nogen (alle skal jo starte et sted) eller ikke synes du har noget at byde ind med (du har helt sikkert mere end du tror).

Hvad skal jeg forvente at få lavet?

Tiden flyver hurtigere end man skulle tro på sådan en arbejdstur, og størstedelen af værdien ligger i de samtaler og det netværk man kan få med folk. Tag derfor ikke for lang en to-do-liste med og regn med at du skal få trykket på en masse knapper på computeren.

Tag hellere de opgaver med som

  • kræver ekstra fordybelse
  • kræver ro fra hverdagens trummerum
  • som du måske har svært ved at få lavet derhjemme
  • eller som kræver input udefra

Man tænker utroligt godt efter et par dage væk fra hverdagen, så jeg plejer at prøve at tage tænke-opgaver med og ikke så mange tasteopgaver. Men jeg ved andre har fået meget ud af at sætte sig i grupper og lave de taste-opgaver som de ikke får lavet hjemme, så det er meget op til en selv hvad der fungerer bedst.

Hvor skal vi bo?

Vi skal bo i et lækkert hus lidt 10 minutters kørsel fra fjerneste by, lidt væk fra alting.

Der er opvarmet pool og mange rum hvor man kan sidde og arbejde, og vi får sat ekstra borde og stole op.

Der er noget natur i området for dem der gerne vil med ud at løbe eller gå.

Der vil være enkelt-senge til alle, men man skal dele værelser, formegentlig 3-mands-værelser.

Her er lidt billeder:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan tilmelder jeg mig?

Vli du gerne med? Super super fedt!!!

Du tilmelder dig ved at udfylde denne google-form: (desværre ingen tur i denne omgang, desværre)

Bemærk at tilmeldingen er bindende (du kan dog godt sælge pladsen til en anden hvis du bliver forhindret)

Bemærk også at tilmeldingen ikke er gældende før du har fået endelig bekræftelse, så vent lige et par dage med at købe flybilletter.

Tilmeldingen kører på først-til-mølle-basis, så tilmeld dig før din nabo 😉

Hvad med dit-dat-dut?

Har du spørgmål (og det har du sikkert for en arbejdstur er svær at forklare på en enkelt side) så find mig endelig på facebook og skriv eller send mig en mail på philip@loevland.dk